Opgave 1

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit.
GAME GREENLAND SØGER PLAYMAKERE

SÆT DIG SELV I SPIL

Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge i din by? Elsker du at være aktiv og være en del af et ungt fællesskab? Så bliv Playmaker, og vær med til at stå for ugentlige træninger i en en GAME zone i enten Maniitsoq eller Sisimiut.

 

Playmakeruddannelsen
Uddannelsen til Playmaker består af to årlige weekendcamps. På hver camp er du sammen med unge fra Sisimiut og Maniitsoq og modtager undervisning indenfor din interesse – enten som instruktør (Playmaker) i gadefodbold, streetdance eller for et pigefællesskab i en GAME Girl Zone eller som frivillig Zone koordinator.

Uddannelsen er for dig, der er mellem 15 og 24 år, den er gratis, og du modtager et Playmakerbevis, når du har deltaget på camps og været aktiv i din GAME-zone i minimum et år.

 

Hvad laver en Playmaker?
GAME’s Playmakere er frivillige unge mennesker, der gerne vil gøre en forskel for børn og unge i deres by ved at organisere eller afvikle ugentlige træninger i gadefodbold, streetdance eller GAME Girl Zone. Udstyret med musik, bolde, kegler osv. driver GAME’s Playmakere ugentlige træninger et udvalgt sted i byen.

 

 

Hvem er GAME’s seje Playmakere?

Som Playmaker får du erfaring med frivilligt socialt arbejde, du får lov til at sætte dit præg på gadeaktiviteter i din by, og så får du lov til at være med i et fedt fællesskab.

 

Vil du være med?
Så tilmeld dig i Facebook begivenheden her.

 

Du kan også skrive en mail til xx og vi kontakter dig.

 

GAME Greenland står for udgifter forbundet med uddannelsesweekenderne.

 

OM GAME GREENLAND

GAME GREENLAND er et partnerskab mellem GAME og Grønlands Idrætsforbund. GAME er en NGO, der siden 2002 har arbejdet for at skabe positive fritidsvaner med det aktive og inkluderende fællesskab som omdrejningspunkt.

Grønlands Idrætsforbund og GAME ønsker i fællesskab at styrke tilbuddet af aktiviteter for børn og unge i Grønland og særligt for børn i udsatte positioner, og skabe en kultur inden for idrætten, der giver vores unge lyst til at tage ansvar, udvikle deres personlige, relationelle og idrætsfaglige kompetencer, og til at engagere sig i frivilligt udviklingsarbejde.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok