5 TIP MERE: SÅDAN HOLDER DU DIG AKTIV I SOMMERFERIEN

SIDSTE UGE FIK I 5 TIP TIL, HVORDAN VI SOM FAMILIE KAN HOLDE OS AKTIVE I EN TID, HVOR SKOLEN OG HALLERNE ER LUKKEDE – OG DER ER MERE TID TIL AT DYRKE FAMILIELIVET.

DENNE UGE HAR VI FOKUS PÅ, HVORDAN VI GENERELT OPRETHOLDER AKTIVITETSNIVEAUET, NÅR FÆLLESSKABET OG DE FASTE TRÆNINGSTIDER, SOM FORENINGSIDRÆTTEN TILBYDER, IKKE HOLDER OS TIL ILDEN? FÅ FEM TIP HER.

 

1. Holdfast i de aktive vaner med træningsaftaler 

Sociale aftaler betyder meget for vores aktivitetsniveau. Mange af os har nemmere ved at komme ud af døren til træning, hvis der står nogen og venter på os. Så selvom de faste forenings-/træningsaktiviteter er sat på pause over sommeren, så sørg for at lave nogle aftaler med en træningsmakker eller en gruppe. Fællesskabet er en væsentlig faktor for vores motivation. Er der ikke allerede en gruppe, du kan joine, så overvej at starte dit eget gå-/løbe-/træningsfællesskab.

 

Sådan starter du et gå-fællesskab  

 

 

2. Apps og online programmer.  

En anden måde at holde sig motiveret på kan være online træningsprogrammer eller trænings apps. Der er også fine hjemmetræningsprogrammer. 

Online træningsprogrammer kan give ny og sjov inspiration. De findes til alle typer af træning (eks. konditionstræning, styrke, afspænding, yoga/meditation mm.) og til alle aktivitetsniveauer.

Træning apps kan desuden spore dine fremskridt og være med til at give din motivation et boost.

 

Her er nogle links til inspiration: 

 

 

3. Tag på jagt 

Jagtsæsonen for rensdyr skydes igang i dag (1. august). Jagt er generelt en god måde at få trænet hele kroppen på, samtidig med at du får du frisk luft og sollys. Ikke mindst får du lækker mad med hjem, så både du og din familie nyder godt at dit hårde arbejde J  NB. Husk at starte træningen til jagtformen i god tid, så kroppen er klar til strabadserne!

 

 

4. Naturen er din træningsfacilitet  

Naturen er én stor ’legeplads’ og træningsbane. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan den kan bruges til at holde formen ved lige. Den er altid ’ledig’ - og koster ingenting. Her kan du lave terrænløb, og bruge sten, buske og landskabets kontur som forhindringsbane. Er du til den lettere form for fysisk aktivitet er det også højsæson for bærplukning og tid til at samle urter og svampe.

 

 

5. Tag til tops

Skal pulsen helt i vejret, er topture til fjelds ideelle. Her får du trænet dine lår, balder samt kredsløbet. Udover de fysiske fordele, er gevinsten også roen og en fantastisk udsigt, når du når toppen. 

Du kan lave intervaller undervejs, f.eks. løbe hurtigt op, og langsomt ned, hoppe fra sten til sten og lign. Har man ikke tid til at gå til fjelds, kan du lave lignende øvelse på nogle trapper i nabolaget.

Læs også: 5 GODE IDEER TIL AT HOLDE DIG OG DIN FAMILIE AKTIV HEN OVER SOMMEREN
Vi opfordrer alle til at overholde myndighedernes retningslinjer ift. Covid-19, så alle kan få en tryg og god oplevelse.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok