CORONA - ANBEFALINGER TIL FYSISK AKTIVITET

GRØNLANDS IDRÆTSFORBUND ANBEFALER, AT MAN IGEN KAN DYRKE INDENDØRS IDRÆT - DOG MED FORBEHOLD

Tidligere på ugen anbefalede Grønlands Idrætsforbund, at man atter kunne påbegynde sportslige- og idrætsrelateret aktiviteter udendørs, og primært idrætsgrene uden kropskontakt.

Nu lyder nye anbefalinger, at al sports- og idrætsrelateret aktivitet uden kropskontakt vil kunne afvikles indendørs- som udendørs. Det drejer sig f.eks. om individuelle idrætsgrene, såsom: badminton, bordtennis, tennis, samt bueskydning. Arctic Sport og Taekwon-do kan også gennemføres, dog ikke med kropskontakt. Grønlands Idrætsforbund anbefaler, at idrætsgrene, der indebærer kropskontakt såsom: futsal, håndbold, volleyball og udendørsfodbold frarådes sådan som situationen er i dag.

 

Grønlands Idrætsforbund opfordrer samtidig til fortsat forsigtighed og at man følger de generelle retningslinjer og anbefalinger om ikke at samles over 100 personer, at man fortsat overholder retningslinjerne med hensyn til afstand, og er ekstra omhyggelig med hygiejne (fx møder omklædt, og at man går i bad hjemme).

Den nye anbefaling fra Grønlands Idrætsforbund sker på baggrund af de nye nationale anbefalinger fra Naalakkersuisut og Epidemikommission og den generelle udvikling i relation til COVID-19 situationen i Grønland.

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok